LEDbutikken har købt et lille stykke regnskov på den indonesiske ø Borneo. Købet er symbolsk, så der er ingen planer om at åbne en fysisk butik midt i regnskoven.
LEDbutikken vil gerne støtte projekter, der sikrer at vi og vores efterkommere (både mennesker og dyr) også har et godt sted at bo i fremtiden.
Regnskovene er hjemsted for mange truede dyrearter og orangutangerne er en af disse dyrearter. Hvis ikke der gøres en indsats for at redde orangutangerne, vil de vilde arter være uddøde om 20 år. På Borneo arbejder bl.a. en dansk kvinde med at rehabilitere aberne, så en naturlig bestand kan opretholdes.
Ved at købe regnskov, sikrer man at aberne får et område, hvor de frit kan færdes uden at blive slagtet eller indfanget.
Du kan læse mere om orangutangerne på www.orangutang.dk og købe regnskov på www.createrainforest.org – du kan selv være med fra 25 kr.